Workshops og foredrag til private og virksomheder

Eksperter, sociale medier og medieverdenen generelt præsenterer ofte nye sundhedstrends. Det kan være en jungle at finde rundt i de mange tendenser. Hvad er bedst at gøre og spise, hvis man ønsker en sundere livsstil, vægttab eller bedre træningsresultater? Virker de mange slankekure og juicekure, eller har det bare en kortvarig effekt? Ofte kan de mange nye trends virke utrolig upraktiske at få passet ind i en travl hverdag.

Få inspiration og håndgribelige redskaber

Til et foredrag eller workshop får du inspiration og håndgribelige redskaber, som du kan bruge i hverdagen. Emnerne handler om alt fra sundere vaner, vægttab, kostomlægning og livsstilssygdomme som diabetes, kolesterol og hjertekarsygdomme. Det er vigtigt, at alle går fra mine foredrag eller workshops med håndgribelige råd, som de kan bruge i deres egen hverdag. Det er nemlig ofte, når den travle hverdag sætter ind, at det er sværest at holde sine sunde vaner. Du kan forvente at blive inspireret, få nye inputs og gå herfra med nye værktøjer i rygsækken.

Foredrag og workshops for virksomheder

Vil du invitere dine medarbejdere til et inspirerende foredrag eller workshop om sundhed? Eller vil du holde dem opdateret den nyeste viden indenfor forskellige sundhedsemner? Du har mulighed for at vælge mellem forskellige setups, som passer til jeres behov. Jeg har gennem mine år som kostvejleder og vægttabscoach erfaret, hvor stor betydning vores sundhed har på vores trivsel, humør og selvværd. Mange oplever et større overskud og et bedre humør, når de får sundere kostvaner, og får prioriteret at være aktive. For virksomheder som prioriterer sundhed og trivsel på arbejdspladsen, betyder det ofte færre sygedage og større medarbejdertilfredshed.

I et foredrag eller en workshop hos mig, sørger jeg derfor altid for, at I som virksomhed kan gå herfra med anvendelige værktøjer. Jeg arbejder ud fra en filosofi om, at de bedste forandringer sker, når man sætter realistiske mål, og arbejder ud fra tanken om “alt med måde”. Det er nemlig som regel det bedste afsæt for, at man får skabt livsstilsforandringer.

Book dit foredrag eller workshop

Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere. Jeg tilbyder både at holde oplæg ude af huset men også i min egen klinik. Hvis du har forespørgsler ift. bestemte emner, så tag endelig fat i mig.

da_DKDanish
    0
    Cart
    Your cart is emptyReturn to Shop